JSF - JavaServer Faces 2 - Foundation

Kort om undervisningen
Kurset giver et overblik over mulighederne med JSF samt praktisk erfaring med hovedkomponenterne. JSF er ofte et godt valg, når målet er websider, der understøtter avancerede skærmbilleder. Teknologien er en eventbaseret webteknologi, der bygger på mange års best practices inden for webudvikling – herunder den velkendte model 2 (Controller) pattern. Med JSF 2.0 er erfaringer fra tidligere års JSF-udvikling inkorporeret i standarden. Det betyder, at mangler og uhensigtsmæssigheder, JSF 1.x var udskældt for, nu er løst i JSF 2.0 standarden.
Introduktion af Facelets i standarden har gjort denne til den foretrukne view-teknologi frem for JSP. Nye features som ’templating’, ’AJAX GET request-support’ tilbydes nu alene med facelets. JSF byder som altid på et bibliotek af komponenter – knapper, tekstfelter, tabeller med videre, og der ud over kommer det store udbud af 3. partskomponenter som datovælgere, træmenuer, BreadCrumb, layout-paneler for at nævne nogle.
Indhold
Overblik over JSF’s GUI-komponenter
Gennemgang af JSF’s eventmodel og Listeners
Anvendelse af Managed Beans
JSFs indbyggede validatorer og converters
Gennemgang af faserne i JSF’s request-processeringsmodel
Side-navigation med JSF
Internationalisering af web applikationer med JSF
- AJAX-features i JSF
Udvikling af egne komponenter, validatorer og converters
Web-arkitektur, design patterns og best practices (fx MVC)
Integration til Java EE 6 stakken, eksempelvis CDI, Bean validation og EJB’ere
Forudsætninger
Kurset er designet til udviklere, som har solidt kendskab til Java - fx via kurset Java SE - Java Standard Edition 8 - Advanced.
Deltagerne forventes at kende HTML og HTML-forms på forhånd.
Det kan øge udbyttet af kurset, hvis deltagerne på forhånd har kendskab til Servlets og JSP- fx via kurset JSP - Servlets og JavaServer Pages - Foundation.
Målgruppe
Kurset henvender sig til Java-udviklere, der skal udvikle web-applikationer med komplicerede skærmbilleder i Javasproget og gerne vil bruge standardiseret framework.
Efter kurset kan deltageren
Indgå i web-projekter, hvor der anvendes JavaServer Faces som web-teknologi
Udvikle og rette enkeltstående JSF-sider
Udvikle skabeloner til flere JSF-sider
Afkoble præsentation, forretningslogik, navigationslogik og sproglige elementer i en webapplikation
Designe sine webapplikationer således, at de er hændelses-orienterede frem for protokol-orienterede
Forstå og redegøre for memory-forbrug og tilstand på serveren i en JSF-applikation
Benytte fremgangsmåder, som opfordrer til tilstandsløs navigation ved behov
Videre forløb
Efter kurset kan det være relevant at lære om behaviour driven development og automatiserede UI test på BDD - Cucumber Testing - Foundation.
Kurset kan med fordel efterfølges af kurset JPA - Java Persistence API 2 - Foundation for at få en bedre forståelse for JPA.
